Le savant n'est pas celui qui fournit les vraies réponses: c'est celui qui pose les vraies questions.
Claude Lévi-StraussLes idées vraiment claires n'oublient pas l'ombre dont elles viennent.
Claude RoyLa connaissance objective se produit dans la sphère subjective, laquelle se situe dans le monde objectif. - le sujet est présent dans tous les objets qu'il connaît et les principes de l'objectivation sont présents dans le sujet; - notre esprit est toujours présent dans le monde que nous connaissons, et le monde est d'une certaine façon présent dans notre esprit. Cette double présence s'effectue, non tant en fonction d'une analogie entre micro- et macrocosme qu'en vertu d'une double inscription. Telles sont les conditions de la connaissance.
Edgar MorinSe moquer de soi-même. Aucun progrès n'est possible dans la connaissance objective sans cette ironie autocritique.
Gaston Bachelard
Mes valeurs
I am not afraid of dealing with subjects that span across established professions, sciences and fields. I take my inspiration from economics as well as sociology, social anthropology, social psychology, history, philosophy, epistemology, political sciences, art theory, semiotics and other traditions to come.
I take my inspiration from different national and critical traditions in different languages.
I wish to contribute to knowledge, understanding, justice, equity, solidarity and agency.
Marketing the Dept. of Marketing
On Linkedin Professor Nikhilesh Dholakia, University of Rhode Island, wrote this recommendation :
“At University of Southern Denmark (USD), Dominique Bouchet has had a momentous impact. Under his leadership, a foremost research group on interpretative and crosscultural research in business and consumer behavior has flourished at USD. The only other group of comparable stature is at Harvard Business School, and possibly now emerging at York University’s Schulich School.” Nikhilesh Dholakia, March 18, 2004
And Professor Sidney J. Levy was so kind as to send me this for my homepage :
As of this writing I have known Dominique Bouchet for 23 years, 132 days, and two hours, having met him on the morning of May 15, 1989. We met at a Marketing and Semiotics Symposium at the University of Copenhagen. Dominique was at that time an associate professor in the department of marketing at Odense University, which later became the University of Southern Denmark. My wife, Bobette, and Dominique amused each other with notes commenting about the presentations, finding themselves markedly compatible in their good humor and human interest. We fell in love with Dominique and later with his wonderful family. I admired him for his two doctorates, one from the Sorbonne in international economics and another in sociology from École Nationale des Ponts et Chaussées, for his encyclopedic knowledge and for his bright, enthusiastic, and forthcoming character. I have followed his career as he grew in the importance of his role, developed his department at the university, contributed research on significant topics, and mentored doctoral students from around the world, consulted on major projects. A man of parts, he also takes great pictures, plays sax and sings energetically with his guitar. I have enjoyed having him as a close friend, visiting with him, his family, his faculty, and his students. I wrote this to tell him (and readers) that I think so highly of him and his accomplishments. Sidney J. Levy, Sept. 19, 2012
Research Motives
A. What characterizes the research group “Communication and Consumption – in an Intercultural Perspective” is (original version):
1. that its research area is the ongoing understanding of the market; which means that the research group aims at observing what is happening within society in order to contribute to:
1a- the understanding of the structures and processes of different marketing systems.
The expression “marketing systems” is meant to stress that phenomena happening in the marketplace should not be considered in isolation from one another.
1b- the understanding of the nature and development of the kinds of consumption and communication that are encountered in the marketplace.
2. that the research group is rooted in a critical analytical tradition which:
2a – values understanding higher than management.
The research group finds that, understanding secures better management and that scientific independence attends best the interests of citizens, companies and organizations.
2b- considers the interests of all parties involved when strategies are to be analysed or suggested.
The research group differs considerably from marketers at research institutes, companies or organizations who promote the interests of a certain company, trade or interest group.
2c- respects the complexity of the analysed phenomena
The research group wants to avoid any kind of reductionism
- that chooses to ignore important factors and their interactions, just because they are difficult to analyse or measure
- that is enticed by simple models, just because they look good or they make it easy to make arrangements or take decisions.
2d- takes its point of departure from the very phenomena that are to be analysed and not from a specific professional or field tradition.
The research group is not afraid of dealing with subjects that span across established professions, sciences and fields. It takes its inspiration from economics as well as sociology, social anthropology, social psychology, history, philosophy, epistemology, semiotics, and other traditions to come. It takes its inspiration from different national and critical traditions in different languages. (Economics and sociology are not taught the same way in England and France, in English and French, or Spanish or Italian, or German, or Danish…)
3. that it assumes that all consumption and communication, as well as each understanding or analysis originates in a cultural frame of reference, and therefore it is important to:
3a- be interested in the cultural context of consumption and communication “nationally” (“national” and “regional” cultures), as well as more local or specific interest groups, such as age, gender, profession, trade or companies (organizational culture, subcultures, life styles….)
(A culture is a way of being in the world; to choose what the group can or wants to see. It is a way of dealing with the world and of creating ideas about it. A culture is a system of differences. The culture’s bricks are the symbols).
3b- be well acquainted with the ways symbolic systems function and with what they mean.
4. that it has close contacts with the research environments within the university as well as with companies, organizations and other actors in society on the following principles:
4a- The contact shall be maintained locally as well as nationally and internationally.
4b- In addition to following the development within society to contribute to the general, continuous understanding of the market, the research group also takes on more delimited and specific strategic tasks. However its main source of inspiration and motivation concerning its empirical analyses and management solutions is to be found in the general understanding of the market, as this understanding matures in various scientific traditions dealing with the market phenomenon (where consumptions and communications take place).
4.c. The research group aims at the highest possible level in its work professionally as well as ethically.
Hånden på hjertet
HÅNDEN PÅ HJERTET 1994.
KORT UDGAVE:
Navn: Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik Bu-sjæ)
Beskæftigelse: Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far.
Hjemby: Planeten jorden.
Alder: 45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.
Det værste, jeg kan forestille mig: At mennesket udsletter livet på jorden.
Min drøm om lykken: At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne.
De fejl, jeg bedst kan tilgive: Dem som er bagsiden af medaljen. Dem man forsøger at forbedre.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærligheden mest, når man mindst fortjener den.
Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor? Mexico. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.
Mine foretrukne beskæftigelse: I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.
Hvad jeg gerne ville have været: Det jeg er.
De vigtigeste træk i min karakter: Vedholdende, udholdende og positiv.
Min største fejl: Jeg glemmer mine begrænsninger.
Min foretrukne farve: Forårets farve.
Min yndlingsmusik: Jazz, Klassisk, Soul, Blues, Rock, Folk, Chansons, Canciones, Fado…
Kunst, jeg sætter pris på: De værker som giver mig en oplevelse. Keld Moseholms skulpturer for eksempel.
Min favoritlæsning: Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på.
Hvad jeg helst ser i TV: . Næsten alt, hvad det fransk-tyske satellitprogram ARTE viser, kunne jeg tænke mig at se.
Min bedste mad og drikke: Michel Michauds mad på Marie Louise, Svindinges Paula Langes kirsebærsaft.
Den nulevende person, jeg beundrer mest: Edgar Morin.
Den afdøde person, jeg beundrer mest: Leonardo da Vinci på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence.
Min stemning lige nu: Påvirket af den fantastiske algierske sang af Cheb Hasni jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg.
Hvordan vil jeg gerne huskes: Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.
HÅNDEN PÅ HJERTET 1994
LANG UDGAVE
Navn:
Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik Bu-sjæ og det kan oversættes til “Mester Lund”)
Beskæftigelse:
Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far. Officielt: Professor i afsætningsøkonomi (i fortløbende markedsforståelse vil jeg hellere kalde det) på et institut, hvor man trives, på Odense Universitetet.
Hjemby:
Planeten jorden.
Alder i 1994:
45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.
Det værste, jeg kan forestille mig:
At mennesket udsletter livet på jorden.
Min drøm om lykken:
At opleve et samfund uden fremmehad, hvor de fleste råder over barndommens nysgerrighed, ungdommens begejstring, voksenalderens overblik, og alderdommens modenhed. At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne. At kunne tilbringe fire dage i ro og mag for at se bøgen springe ud sammen med min kone.
De fejl, jeg bedst kan tilgive:
Dem som er bagsiden af medaljen og dem, man er opmærksom på og forsøger at ændre.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærlighed mest, når man mindst fortjener den.
Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor?
Af alle de lande, jeg har besøgt, er Mexico det land, hvor jeg havde det bedst. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.
Mine foretrukne beskæftigelse:
I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.
Hvad jeg gerne ville have været:
Det jeg er.
De vigtigeste træk i min karakter:
Vedholdende, udholdende og positiv.
Min største fejl:
Jeg glemmer mine begrænsninger.
Min foretrukne farve:
Forårets farve.
Min yndlingsmusik:
Van Morrison, Keith Jarrett, Mozart, Claude Nougaro, Michel Petrucciani, The Chieftains, John Coltrane, Miles Davis, Schubert, Vivaldi, Paco Ibañez, Joni Mitchell, Niel Young, Georges Brassens, Marc Ogeret, Frank Zappa, Otis Redding, Charlie Haden, The Doors, The Kinks, Atahualpa Yupanqui, Gershwin, Thelonius Monk, The Who, Toots Thieliemans, U2, Mercedes Sosa, Ella Fitzgerald, Fauré, Joe Henderson, Louis Sclavis, Bireli Lagrene, Eric Clapton, Eric Burdon, Yves Montand, Carl Nielsen, Brian Ferry, Enya, Nina Simone, Georges Chelon, Kathleen Ferrier, Louis Amstrong, Pink Floyd, Bazaar; The Flying Pickets, Roxy Music, Léo Ferré, Michel Aubert, Bob Dylan, Sting, Buddy Guy, Carlos Santana, Niels Lan Doky, Roxy Music, James Taylor, Lester Young, Ben Webster, Dexter Gordon, Coleman Hawkins, Lester Young, The Danish Radio Big Band, Duke Ellington, Jesper Thilo, NHØP, Leonard Cohen, Chet Baker, Billie Holiday, Chick Corea, , Phil Collins, David Bowie, David Byrne, Peter Gabriel, Maxime Le Forestier, Dire Straits, Elton John, Elmore James, Elvis Costello, Jan Gabarek, Mana, Herbie Hancock, John Hiatt, Rolling Stones, Patti Smith, Paul Simon, Bizet, Puccini, J.-S. Bach, C.-P.-E. Bach, Bobby Lapointe, Beatles, Pierre Dørge & the New Jungle Orchestra, Steve Coleman, Steve Forbert, Stevie Wonder, Oregon, Ralph Towner , Anne Sylvestre, Barbara, …
Kunst, jeg sætter pris på:
Fouquet, Van Eyck, Bosch, Piero della Francesca, Leonardo da Vinci, Rubens, Velásquez, Rembrandt, Vermeer, Goya, Turner, Constable, Corot, Daumier, Cézanne, Rodin, Monet, Renoir, Gauguin, Gaudi, Van Gogh, Bonnard, Braque, Klee, George Grosz, Etienne Hajdu, Keld Moseholm , Claude Foënet, Picasso, Berthe Morisot…
Min favoritlæsning:
Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på. Mit yndlingst citat er: “Det er skønt at vide, at et glas er til for at drikke, problemet er blot, at vi ikke ved, hvad tørsten skal være godt for.” Antonio Machado (Spansk digter 1875-1939).
Hvad jeg helst ser i TV:
En Akira Kurosawa eller en Andrei Tarkovsky film, hvis den ikke vises i biografen. Jeg er også meget imponeret af det fransk-tyske satellitprogram ARTE. Næsten alt, hvad de viser, kunne jeg tænke mig at se. Jeg foretrækker at lytte til Danmark Radios progammmet Orientering fremfor at se TV-avisen.
Min bedste mad og drikke:
Den bedste mad, jeg har spist, var tilberedt af Michel Michaud, kok i restaurant Marie Louise i Odense. Min yndlingst drikke er Paula Langes kirsebærsaft . (Paula er en af Svindinges personligheder).
Den nulevende person, jeg beundrer mest:
Edgar Morin. Han er blandt den, af mine mange mentorer, der har formået at forbinde de fleste vidensområder, og den mest venlige, åbne og barnagtige af dem alle. Jeg har aldrig hørt ham bagtale andre.
Den afdøde person, jeg beundrer mest:
Mærkværdigvis er det fire italienske navne som forbliver i mit hoved: Pico della Mirandola (1463-1494) for hans interesse for kulturelle forskelle (Han påviste forbindelsen mellem forskellige religioner), Leonardo da Vinci (1452-1519) på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence, Galileo Galilei (1564-1642) som grundlagde videnskabet (som er et skabt “skab” og ikke en opfundet sandhed, men et skab som efter min mening har flere skuffer, og er mindre skuffende end præsteskab), og Marco Polo (1254-1324) fordi han turde foretage en fredelig rejse igennem så mange forskellige landskaber og kulturer.
Min stemning lige nu:
Påvirket af den fantastiske algierske sang (“Rah Eddani” af Cheb Hasni) jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne i Oran den 29. september 1994. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg. En af mine venner døde af kræft sidste år, men jeg mindes med glæde, at hans øjne lysnede, da jeg fortalte ham, at for at kunne leve lykkeligt, er man nødt til at akceptere døden.
Hvordan vil jeg gerne huskes:
Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.