Den 28. november 2007 fik Professor Dominique Bouchet tildelt forskningsprisen for ”Grænseoverskridende forskning” af Dansk Magisterforening også kladt "forskernes egen pris" med følgende begrundelse:”Dominique Bouchet formår at bringe sin forskning ind i et grænseoverskridende videnskabeligt rum, der udfordrer den danske tradition inden for samfundsvidenskaberne. Bouchet bringer med sin levende interesse for forandringens kerne stor inspiration til videnskaben. Som en original og grænseoverskridende forsker tildeles Dominique derfor ”forskernes egen pris”
Dominique Bouchet har siden 1992 fungeret som Professor i Marketing på Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet i – Odense. Han er også Adjunct Professor på the School of Creative Arts, James Cook University - Townsville, Australien. Fra 1994 til 2007 var han tillige Studieleder for ph.d.-uddannelserne ved Det Samfunds videnskabelige Fakultet samme sted. Fra 2008 er han også Visiting Professor på det international ph.d.-uddannelse ved École des Sciences Économiques et Commerciales (ESSEC) i Paris og ligeså på Paris Dauphine Universitet. Han er "external examiner" på Dublin City University.
Bouchet blev født i Paris i 1949, hvor han også har taget sin uddannelse. Han er doktor i international økonomi fra Sorbonne, magister i sociologi fra Paris VII Universitetet, licentiat i byplanlægning fra Ecole Nationale des Ponts et Chaussées (ENPC) samt kandidat i erhvervsøkonomi fra École des Sciences Économiques et Commerciales (ESSEC). Han har desuden et diplom i latinamerikanske studier fra Institut des Hautes Études de l’Amérique Latine (IHEAL) (2 år oven på en master), samt et diplom i erhvervssprogligt engelsk.
Bouchet var ansat som lektor i international økonomi ved Aalborg universitet fra 1977 til 1982, lektor i sociologi og socialpsykologi ved Odense Universitet fra 1983 til 1986 og docent i marketing samme sted fra 1987 til 1992. Samtidig var han tilknyttet Odense Universitetet som ekstern lektor i sociologi fra 1976 til 1982 og Norges Handelshøjskolen BI I Oslo som Professor II fra 1999 til 2002. Han forsker i sociale forandringer og kulturelle forskelle, kortlægger den kulturelle dimensions betydning for marketing og management og analyserer omstillingsprocessen i organisationer og samfund. Han baserer sin forskning på en tæt kontakt til praksis i virksomheder og organisationer, samt på et tværfagligt teoretisk grundlag.
Bouchet er en meget efterspurgt foredragsholder. Han har haft tilhørere lige fra folkeskolens yngste klasser til folk i pensionsalderen. Han har holdt talrige foredrag, kurser og seminarer i forskellige lande for ingeniører, sygeplejersker, politifolk, reklamefolk, læger, socialrådgivere, virksomhedsledere, politikere, samt for lærere på alle niveauer af uddannelsessystemet (folkeskolen, gymnasium, seminarium ungdomsskoler etc.). I medierne har man kunnet læse, at
”Dominique Bouchet skriver om komplicerede fænomener, men gør det på en måde, der har ladet hans foredrag og artikler trænge ud i kredse, der ikke ellers læser akademiske artikler og bøger.”
Han er også en meget efterspurgt oplægsholder og konsulent for mange organisationer og virksomheder verden over og omsætter i denne sammenhæng sin forskning til konkrete problemløsninger. Disse kontakter giver ligeledes mulighed for at indsamle nye værdifulde data, der kan indgå i hans forskning.
Bouchet forelæser på fem sprog. Eksempler på kurser, han selv har tilrettelagt og undervist, er, på master niveau: cross-cultural marketing, interkulturel kommunikation, marketing and social change, non profit marketing, marketing and culture, reklamesociologi, anvendt semiotik, by-sociologi, velfærdsstats-sociologi, udviklingsøkonomi, økonomisk kriseteori, og på bachelor niveau: sociologi for journaliststuderende, kultursociologi, udviklingsøkonomi og sundhedsantropologi..
Han er blevet inviteret til at holde ph.d.- seminarer på The Kellogg School of Management, Northwestern University, Arizona State University, University of California i Irvine, Stockholm Universitet, Paris Dauphine, Paris Sorbonne, ESSEC, ENPC & HEC i Paris, ESADE i Barcelona, University of Valladolid i Spanien, EAISM, og EDAMBA. Han har organiseret og afholdt 11 ph.d.-kurser af 4 til 9 dages varighed med deltagere fra hele verden og med meget forskellig faglig baggrund om emner som: Cross Cultural Communication, Business Research, Advanced Qualitative Methods, Consumption Theory, and Semiotic, Textual, and Visual Analysis.
Han er blevet inviteret til at gæsteforelæse i Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Kina, Finland, Frankrig, Indien, Irland, Italien, Japan, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Singapore, Spanien, Sverige, Ukraine, Ungarn og i USA. Han har skrevet over 80 kronikker udgivet i syv lande.
Dominique Bouchet er forfatter eller medforfatter til mere end 40 bøger og 180 artikler publiceret på mere end 10 sprog.
Bouchet er medredaktør af flere europæiske og amerikanske tidsskrifter. Han er Book Review Editor på Consumption, Markets & Culture. Han har været medredaktør på to tværvidenskabelige skandinaviske tidsskrifter (Paradigma and Paradoks).
Bouchet har været medlem af Idrætens Forskningsrådet. Fra 1999 til dens afvikling var han medlem af Det offentlige Forsknings udvalg om Velfærdsforskning og i en årrække var han suppleant i Dommer udnævnelsesrådet. Han har tillige fungeret som ekspert i ungdomskriminalitet for det franske Justitsministerium, og har været medlem af mange bedømmelsesudvalg i flere lande.
Han modtog i 1992 en forskningspris fra Dansk markedsførings forbund, og i 2005 tildeltes han ”the Erdoğan Kumcu best paper award”. Efter i 1992 i en ung alder at have været hædret af den franske premierminister med de franske Akademiske Palmer blev Bouchet i 2005 udnævnt af den franske præsident til ridder af den franske nationale fortjenstorden og dette for at have medvirket til at udjævne kulturkløfter. I 2007 fik Dominique Bouchet tildelt Danmarks Magisterforenings forskningspris for grænseroverskridende forskning. Bedømmelsesudvalget begrundede sin udpegning som følger:
“Dominique Bouchet formår at bringe sin forskning ind i et grænseoverskridende videnskabeligt rum, der udfordrer den danske tradition inden for samfundsvidenskaberne. Bouchet bringer med sin levende interesse for forandringens kerne stor inspiration til videnskaben. Som en original og grænseoverskridende forsker tildeles Dominique Bouchet derfor ”forskernes egen pris”.
Den 30. august 2014 har hendes Majestæt Dronningen Margrethe II udnævnt Professor Dominique Bouchet til Ridder af Dannebrogordenen.
”Ordener hænger man paa Idioter,
Stjærner og Baand man kun Adelen gier,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
man ej et Ord i Aviserne ser.
Dog, har man Hjærne,
kan man jo gjærne
undvære Orden og Stjærne.”
Kulturelt er jeg både fransk og dansk og samtidig hverken det ene eller det andet. På en måde er det netop ved at sige, at jeg ikke er dansk (eller fransk), at jeg viser, hvor dansk (eller fransk) jeg her. Det marginale menneske kan siges at have et ben i hver kultur samtidigt, og ikke at have ben nogen steder. Det marginale menneske kan også være bedre placeret til at kunne fange det særlige ved de kulturer, han eller hun på én gang føler sig medlem af og udstødt fra.
Dominique Bouchet - 1991 i "Kulturens Paradoks" Paradoks nr 1-1991
Anbefalet af Hans Erik Brønserud (fra marts 2017)
Som administrerende direktør i Middelfart Sparekasse lærte jeg professor Dominique Bouchet at kende helt tilbage i 1990. Jeg havde læst nogle artikler af Dominique om strategi og markedsføring, og da vi i Sparekassen stod foran nogle afgørende strategiske beslutninger om udvidelse af vores markedsområde, kontaktede jeg Dominique for at diskutere mine overvejelser. Det blev en meget positiv oplevelse, idet han kom med en række spændende betragtninger, som jeg aldrig selv havde overvejet at lade indgå i min endelige beslutning.
I årene der fulgte, holdt jeg løbende kontakt med Dominique, og hver gang jeg havde brug for at få vendt nogle dilemmaer, var det betryggende at kunne henvende sig til ham, for at få sat dem ind i en større sammenhæng.
Ved siden af den personlige kontakt, har jeg også anvendt Dominique som foredragsholder, både på medarbejderkonferencer i Sparekassen og i andre sammenhænge. Blandt andet har jeg, i min egenskab af medlem af komiteen for Lillebælt Folkeuniversitet, formidlet, at Dominique blev en af sæsonens forelæsere i 2014.
Dominique Bouchet er en fantastisk inspirationskilde, både igennem hans forelæsninger, hans bøger og artikler, og når man som enkeltperson har brug for at drøfte komplicerede problemstillinger. Der ud over er han et dejligt menneske at være i selskab med, og sammen med ham kan men være sikker på, at der både er humor og overraskende indfald i vente.
Hans Erik Brønserud, Fhv. adm. Direktør i Middelfart Sparekasse
Hånden på hjertet
HÅNDEN PÅ HJERTET 1994
KORT UDGAVE:
Navn: Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik Bu-sjæ)
Beskæftigelse: Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far.
Hjemby: Planeten jorden.
Alder: 45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.
Det værste, jeg kan forestille mig: At mennesket udsletter livet på jorden.
Min drøm om lykken: At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne.
De fejl, jeg bedst kan tilgive: Dem som er bagsiden af medaljen. Dem man forsøger at forbedre.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærligheden mest, når man mindst fortjener den.
Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor? Mexico. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.
Mine foretrukne beskæftigelse: I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.
Hvad jeg gerne ville have været: Det jeg er.
De vigtigeste træk i min karakter: Vedholdende, udholdende og positiv.
Min største fejl: Jeg glemmer mine begrænsninger.
Min foretrukne farve: Forårets farve.
Min yndlingsmusik: Jazz, Klassisk, Soul, Blues, Rock, Folk, Chansons, Canciones, Fado...
Kunst, jeg sætter pris på: De værker som giver mig en oplevelse. Keld Moseholms skulpturer for eksempel.
Min favoritlæsning: Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på.
Hvad jeg helst ser i TV: . Næsten alt, hvad det fransk-tyske satellitprogram ARTE viser, kunne jeg tænke mig at se.
Min bedste mad og drikke: Michel Michauds mad på Marie Louise, Svindinges Paula Langes kirsebærsaft.
Den nulevende person, jeg beundrer mest: Edgar Morin.
Den afdøde person, jeg beundrer mest: Leonardo da Vinci på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence.
Min stemning lige nu: Påvirket af den fantastiske algierske sang af Cheb Hasni jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg.
Hvordan vil jeg gerne huskes: Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.
HÅNDEN PÅ HJERTET 1994
LANG UDGAVE
Navn:
Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik Bu-sjæ og det kan oversættes til “Mester Lund”)
Beskæftigelse:
Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far. Officielt: Professor i afsætningsøkonomi (i fortløbende markedsforståelse vil jeg hellere kalde det) på et institut, hvor man trives, på Odense Universitetet.
Hjemby:
Planeten jorden.
Alder i 1994:
45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.
Det værste, jeg kan forestille mig:
At mennesket udsletter livet på jorden.
Min drøm om lykken:
At opleve et samfund uden fremmehad, hvor de fleste råder over barndommens nysgerrighed, ungdommens begejstring, voksenalderens overblik, og alderdommens modenhed. At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne. At kunne tilbringe fire dage i ro og mag for at se bøgen springe ud sammen med min kone.
De fejl, jeg bedst kan tilgive:
Dem som er bagsiden af medaljen og dem, man er opmærksom på og forsøger at ændre.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.
De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærlighed mest, når man mindst fortjener den.
Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor?
Af alle de lande, jeg har besøgt, er Mexico det land, hvor jeg havde det bedst. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.
Mine foretrukne beskæftigelse:
I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.
Hvad jeg gerne ville have været:
Det jeg er.
De vigtigeste træk i min karakter:
Vedholdende, udholdende og positiv.
Min største fejl:
Jeg glemmer mine begrænsninger.
Min foretrukne farve:
Forårets farve.
Min yndlingsmusik:
Van Morrison, Keith Jarrett, Mozart, Claude Nougaro, Michel Petrucciani, The Chieftains, John Coltrane, Miles Davis, Schubert, Vivaldi, Paco Ibañez, Joni Mitchell, Niel Young, Georges Brassens, Marc Ogeret, Frank Zappa, Otis Redding, Charlie Haden, The Doors, The Kinks, Atahualpa Yupanqui, Gershwin, Thelonius Monk, The Who, Toots Thieliemans, U2, Mercedes Sosa, Ella Fitzgerald, Fauré, Joe Henderson, Louis Sclavis, Bireli Lagrene, Eric Clapton, Eric Burdon, Yves Montand, Carl Nielsen, Brian Ferry, Enya, Nina Simone, Georges Chelon, Kathleen Ferrier, Louis Amstrong, Pink Floyd, Bazaar; The Flying Pickets, Roxy Music, Léo Ferré, Michel Aubert, Bob Dylan, Sting, Buddy Guy, Carlos Santana, Niels Lan Doky, Roxy Music, James Taylor, Mercedes Sosa, Lester Young, Ben Webster, Dexter Gordon, Coleman Hawkins, Lester Young, The Danish Radio Big Band, Duke Ellington, Jesper Thilo, NHØP, Leonard Cohen, Chet Baker, Billie Holiday, Chick Corea, Phil Collins, David Bowie, David Byrne, Peter Gabriel, Maxime Le Forestier, Dire Straits, Elton John, Elmore James, Elvis Costello, Jan Gabarek, Mana, Herbie Hancock, John Hiatt, Rolling Stones, Patti Smith, Paul Simon, Bizet, Puccini, Bach, Bobby Lapointe, Beatles, Pierre Dørge & the New Jungle Orchestra, Steve Coleman, Steve Forbert, Stevie Wonder, Oregon, Ralph Towner , Anne Sylvestre, Barbara, ...
Kunst, jeg sætter pris på:
Fouquet, Van Eyck, Bosch, Piero della Francesca, Leonardo da Vinci, Rubens, Velásquez, Rembrandt, Vermeer, Goya, Turner, Constable, Corot, Daumier, Cézanne, Rodin, Monet, Renoir, Gauguin, Gaudi, Van Gogh, Bonnard, Braque, Klee, George Grosz, Etienne Hajdu, Keld Moseholm , Claude Foënet, Arp Hansen...
Min favoritlæsning:
Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på. Mit yndlingst citat er: “Det er skønt at vide, at et glas er til for at drikke, problemet er blot, at vi ikke ved, hvad tørsten skal være godt for.” Antonio Machado (Spansk digter 1875-1939).
Hvad jeg helst ser i TV:
En Akira Kurosawa eller en Andrei Tarkovsky film, hvis den ikke vises i biografen. Jeg er også meget imponeret af det fransk-tyske satellitprogram ARTE. Næsten alt, hvad de viser, kunne jeg tænke mig at se. Jeg foretrækker at lytte til Danmark Radios progammmet Orientering fremfor at se TV-avisen.
Min bedste mad og drikke:
Den bedste mad, jeg har spist, var tilberedt af Michel Michaud, kok i restaurant Marie Louise i Odense. Min yndlingst drikke er Paula Langes kirsebærsaft . (Paula er en af Svindinges personligheder).
Den nulevende person, jeg beundrer mest:
Edgar Morin. Han er blandt den, af mine mange mentorer, der har formået at forbinde de fleste vidensområder, og den mest venlige, åbne og barnagtige af dem alle. Jeg har aldrig hørt ham bagtale andre.
Den afdøde person, jeg beundrer mest:
Mærkværdigvis er det fire italienske navne som forbliver i mit hoved: Pico della Mirandola (1463-1494) for hans interesse for kulturelle forskelle (Han påviste forbindelsen mellem forskellige religioner), Leonardo da Vinci (1452-1519) på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence, Galileo Galilei (1564-1642) som grundlagde videnskabet (som er et skabt “skab” og ikke en opfundet sandhed, men et skab som efter min mening har flere skuffer, og er mindre skuffende end præsteskab), og Marco Polo (1254-1324) fordi han turde foretage en fredelig rejse igennem så mange forskellige landskaber og kulturer.
Min stemning lige nu:
Påvirket af den fantastiske algierske sang (“Rah Eddani” af Cheb Hasni) jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne i Oran den 29. september 1994. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg. En af mine venner døde af kræft sidste år, men jeg mindes med glæde, at hans øjne lysnede, da jeg fortalte ham, at for at kunne leve lykkeligt, er man nødt til at acceptere døden.
Hvordan vil jeg gerne huskes:
Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.